Autogear Tracker er en app, du downloader og logger ind på — så kan du stort set glemme den. Den logger turene automatisk i baggrunden; du behøver ikke åbne den eller starte og stoppe ture selv. Men der er én ting, du bør undgå på iPhone: tvangsluk ikke appen. Så stopper logningen af ture også.
For at spare batteri hviler appen, når intet bevæger sig, og vågner automatisk igen, når bilen eller telefonen kommer i bevægelse. Korte pauser er altså helt normalt — ikke en fejl.
Logger den alligevel ikke, skyldes det som regel én af to ting: at indstillingerne ikke er korrekte, eller at appen er blevet tvangslukket.
Tjek at indstillingerne er korrekte
For at Basic skal logge automatisk, skal appens indstillinger være på plads:
Disse tre skal være på plads — ellers starter den automatiske logning ikke:
- Bluetooth slået til — så appen kan finde brikken
- Placering sat til »Altid« (ikke »Kun når appen bruges«)
- Bevægelse og aktivitet tilladt
Disse gør logningen mere stabil, men er ikke strengt påkrævet:
- Notifikationer tilladt — så du kan se, at appen scanner
- Lad appen køre i baggrunden / slå batterisparetilstand fra for appen
Sådan finder du indstillingerne:
- Nemmest — i appen: åbn skærmen Konto i Autogear Tracker. Der ser du status på hver tilladelse, og appen sender dig direkte til den rette indstilling, hvis noget mangler.
- iPhone: eller gå til Indstillinger, rul ned til Autogear Tracker, og sæt hver tilladelse. For placering: vælg Placering → »Altid«.
- Android: eller gå til Indstillinger → Apps → Autogear Tracker → Tilladelser. For placering: vælg »Tillad hele tiden«. Batterisparetilstand finder du under Apps → Autogear Tracker → Batteri.
Når du tvangslukker appen
Når du sveeper appen op i appskifter-visningen, sker dette:
- Appen bliver helt lukket
- Den automatiske logning stopper øjeblikkeligt
- Den starter ikke igen af sig selv, før du åbner appen på ny
Når du bare lukker appen (går til hjemmeskærmen)
Når du trykker hjem eller skifter til en anden app, sker dette:
- Appen bliver ikke lukket — den fortsætter med at arbejde i baggrunden
- Den logger ture som normalt
- Den bruger lidt batteri, fordi den hviler, når du står stille, og vågner igen, når du kører