FAQ - Installation af GPS

Opdateret Stefan Jacobsen

Ofte stillede spørgsmål om installation og fejlfinding af GPS via OBD-porten — enheden der ikke logger, hvor du finder porten, hvad OBD er, og om brugen kan påvirke bilen.

Enheden logger ikke, eller turene er unøjagtige

Tjek at enheden får strøm. Når du sætter GPS-enheden i OBD-porten, tændes et lille lys. Lyser det ikke, tag enheden ud og sæt den i igen.

Stikket skal sidde i bilen til enhver tid. Det kan tage nogle minutter, før enheden begynder at logge ved første brug.

Får du unøjagtige ture? Det kan skyldes for dårlig dækning, der hvor enheden sidder. Du kan bestille en forlængerledning gratis og placere enheden med frit udsyn ud af et af vinduerne. Forlængerledningen er også nyttig, hvis enheden stikker ud i kabinen, eller du ønsker at skjule den.

Har du brug for en forlængerledning for at lukke dækslet eller få enheden op på instrumentbrættet? Kontakt kundeservice, så hjælper vi dig.

Om brug af OBD-porten

Kan du ikke finde porten i din bil?

Se oversigten over OBD-portens placering på forskellige bilmodeller, eller søg på Google efter 'obd location' + din bilmodel, så finder du svaret.

Hvad er OBD?

OBD er forkortelsen for Onboard diagnostics. Allerede i 70'erne og 80'erne begyndte producenter at tage elektroniske værktøjer i brug til at teste og finde fejl på køretøjer. Denne teknologi har udviklet sig videre, og siden midten af 90'erne har OBD-II været standard i biler, hvilket giver fuldt overblik over motoren og de fleste dele af bilen.

Kan Autogears GPS-enhed skade bilen?

Nej. Autogear bruger ikke funktioner fra bilen og er ikke afhængig af at være tilsluttet bilens computer. Autogear-enheden har sin egen GPS-chip og egen dataforbindelse (SIM). Vi bruger altså kun forbindelsen til bilens strøm og er ikke i kontakt med bilens computer.

Kan brug af OBD-porten skade bilen?

Ja, i værste fald kan andre usikre produkter, der tilsluttes OBD-porten, skade bilens elektronik eller påvirke, hvordan den fungerer. Vi har f.eks. selv oplevet, at vinduesviskerne pludselig startede af sig selv ved brug af et billigt produkt fra Kina.

Producerer Autogear selv sin hardware?

Vi bruger globale leverandører, der leverer store mængder enheder, og som holder en høj sikkerhedsmæssig standard.

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt