Ture: Sådan gennemgår du turene

Opdateret Stefan Jacobsen

På siden Ture ligger alle de ture, der bliver registreret — både ubekræftede, bekræftede og rapporterede. Her gennemgår du dine ture, tilføjer information og bekræfter dem til rapportering.

Figur

Hvornår bør jeg bruge Ture?

  • Når du skal gennemgå og se, at turene for den seneste tid er korrekte.
  • Når du skal tilføje ekstra information, såsom projekt, formål mv.
  • Når du skal bekræfte ture til videre rapportering.
  • Når du har brug for et overblik over alle kørebøgerne.

Sådan arbejder du i Ture

  1. Når du logger ind, vises kun de ture, du er chauffør på, som endnu ikke er bekræftet.
  2. Ønsker du at se flere ture, klik på Filter, og vælg efter ønske, hvad der skal vises.
  3. Gennemgå tur for tur, eller sæt flueben for at redigere og bekræfte flere ture samtidig.
  4. Alle bekræftede ture ligger fortsat på Ture-siden, men skjules af filteret. Ændr dette for at se bekræftede ture, og fortryd om nødvendigt.

Liste- og kortvisning

Der findes to visninger for ture: liste og kort. Du skifter mellem dem med ikonet til højre når som helst — det påvirker ikke gemte ændringer, og den visning, du havde sidst, du var logget ind, er den, du møder ved næste login.

  • Listevisning — en kompakt og overskuelig visning af flere ture. Brug den, når du hurtigt og effektivt vil redigere flere ture samtidig, og ikke har behov for at se alle detaljerne.
  • Kortvisning — viser flere detaljer pr. tur end listevisningen. Brug den, når du ønsker at se ruten for hver enkelt tur, du skal behandle.

Filtrér turene

Med filter kan du filtrere netop de ture, du ønsker at se, og få et hurtigere og mere konkret overblik. I standardvisningen — når du logger ind — vises kun ture, hvor du er chauffør, og som ikke er bekræftet.

Hvornår bør jeg bruge filter?

  • Når du skal finde specifikke ture inden for en valgt periode.
  • Når du skal have overblik over et udvalg af ture.
  • Når du vil finde en eller flere udvalgte ture baseret på tid, længde, biler mv.

Sådan bruger du filter:

  1. Klik på Filter-ikonet funnel.png
  2. Find de variabler, du ønsker at filtrere på.
  3. Klik på Anvend filter. Alle ture, der matcher søgningen, vil komme frem.
Søgefeltet kan søge på chauffør, formål, projekt, reg.nr. og adresser. Virker det ikke i første forsøg, så tjek og juster.

Vis ukorrigeret rute

En ukorrigeret rute er ruten, som den er logget i vores GPS-system, før sikkerhedsindstillinger og automatiseringer træder i kraft ved behandling af turen.

Dette er nyttigt, hvis du udfører snerydning eller kører maskiner, der kører en strækning flere gange. Så vil den komme ind som en enkelt tur/retur i kørebogen, men ved at se den ukorrigerede tur får du hele billedet.

Sådan ser du den:

  1. Klik på turen.
  2. Udvid kortet.
  3. Åbn Turoversigt.
  4. Sæt flueben ved Vis ukorrigeret rute.
Turen korrigeret Turen ukorrigeret

Se fartovertrædelser

Fartovertrædelser i Autogear er et værktøj til at se kørselsadfærd — hvor fartgrænsen overholdes, overskrides lidt eller overskrides meget. Brug det sammen med chaufføradfærd til at se din rute, og hvordan du overholder fartgrænsen.

Farvekoder:

  • Grøn — under eller på grænsen
  • Gul — 1-10 % over fartgrænsen
  • Rød — 11-20 % over fartgrænsen

I en 50-zone betyder det gult ved 51-54 km/t og rødt ved 55 km/t og derover.

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt