På Ture-siden kan du både tilføje ture manuelt og dele (splitte) ture, der allerede er logget i kørebogen.
Tilføj en tur manuelt
Har du brugt en anden bil end den, du har GPS tilsluttet, eller ønsker du at tilføje ture, før du har modtaget GPS'en, kan du tilføje ture manuelt i kørebogen.
- Log ind og gå ind på Ture.
- Klik på plustegnet øverst til højre.
- Vælg, hvilket køretøj du ønsker at registrere turen på.
- Redigér start og stop, dato og tid.
- Tilføj start- og stopadresse.
- Gem.
- Indtast formål, projekt eller andet relevant.
- Gem.
Splitte ture
Splitte ture er en funktion, der lader dig dele ture, der er logget i kørebogen.
Hvornår bør jeg splitte ture?
- Når du ønsker at dele en længere tur for at skille dele af turen ud som privat eller job.
- Når du ønsker at dele en tur for at tilføje tillæg, f.eks. en passager, der var med på dele af turen.
Sådan splitter du en tur:
- Gå ind på Ture-siden.
- Find turen, du ønsker at splitte, og klik på turen eller på blyantikonet
- Klik derefter på forstørrelsesikonet øverst til højre i kortet.
- Inde på kortet udvider du Turoversigt øverst til venstre og klikker på Split tur.
- Klik på Vælg rute, der skal splittes. Turen skifter da fra grøn/rød til blå.
- Find punktet, du ønsker at splitte turen ved, med pilen, og klik.
- Redigér tid om nødvendigt, og klik på Split tur.
- Turen er nu splittet.
Splitter du en tur det forkerte sted, kan du slå turen sammen igen og splitte på ny.