Logger Autogear Basic ikke dine ture? De fleste tilfælde skyldes tilladelser eller batteribesparelse — ikke en fejl i appen. Gennemgå tjekpunkterne nedenfor i rækkefølge, så løser det sig som regel.
1. Er alle tilladelser givet?
Tjek appens tilladelser i telefonens indstillinger:
Disse tre skal være på plads — ellers starter den automatiske logning ikke:
- Bluetooth slået til — så appen kan finde brikken
- Placering sat til »Altid« (ikke »Kun når appen bruges«)
- Bevægelse og aktivitet tilladt
Disse gør logningen mere stabil, men er ikke strengt påkrævet:
- Notifikationer tilladt — så du kan se, at appen scanner
- Lad appen køre i baggrunden / slå batterisparetilstand fra for appen
Sådan finder du indstillingerne:
- Nemmest — i appen: åbn skærmen Konto i Autogear Tracker. Der ser du status på hver tilladelse, og appen sender dig direkte til den rette indstilling, hvis noget mangler.
- iPhone: eller gå til Indstillinger, rul ned til Autogear Tracker, og sæt hver tilladelse. For placering: vælg Placering → »Altid«.
- Android: eller gå til Indstillinger → Apps → Autogear Tracker → Tilladelser. For placering: vælg »Tillad hele tiden«. Batterisparetilstand finder du under Apps → Autogear Tracker → Batteri.
2. Er batteribesparelse slået til?
Batteribesparelsestilstand kan sætte apps, du sjældent åbner, i dvale, så de holder op med at logge. Det er noget andet end appens egen batteribesparelse (som er helt normal). Tjek, om telefonens batteribesparelse har ramt Autogear Tracker, og slå den fra for appen.
3. Er du stadig logget ind?
Tjek, at du ikke er blevet logget ud af Autogear Tracker. Åbn appen, og bekræft, at du er logget ind. Du forbliver normalt logget ind — også efter at telefonen har været slukket eller genstartet.
4. Bliver brikken fundet?
Åbn appen — brikken skal vises i oversigten. Vises den ikke, tjek:
- At Bluetooth er slået til
- At de nødvendige tilladelser er givet i appen
- At brikken er i nærheden (sæt dig i bilen)
5. Er appen opdateret?
De fleste telefoner opdaterer apps automatisk, men ikke alle. Tjek i app-butikken, om der findes en tilgængelig opdatering af Autogear Tracker.
6. Dårlig dækning eller Bluetooth væk?
Appen virker fint offline. Den gemmer turene lokalt og synkroniserer dem automatisk til Autogear, når net og Bluetooth er tilbage — du behøver ikke gøre noget selv. Mangler en tur, kan den altså dukke op lidt senere, når telefonen er online igen.
7. Stopper loggingen ofte?
Har du batteri-/strømbesparelse på Android: sæt "Grænser for baggrundsbrug" op, og læg Autogear Tracker i "Aldrig autodvale for apps".