Autogear kørebogs Udledningsrapport er inspireret af reglerne og principperne fastsat af GHG Protocol — en internationalt anerkendt standard for opsætning af klimagasregnskab, med fokus på at rapporteringen skal være relevant, nøjagtig, konsistent, transparent og fuldstændig.
Hvornår bør jeg bruge Udledningsrapporten?
Relevant til udbudsrunder, eller som tillæg til miljørapportering for projekter.
Sådan genererer du rapporten
- Gå til Rapporter og klik på Udledningsrapport.
- Vælg Køretøj eller Projekt.
- Vælg hvilke køretøjer eller projekter.
- Vælg den periode, du ønsker overblik over.
- Forhåndsvisningen opdateres og viser relevante tal.
- Resultatet kan downloades som PDF, Excel eller CSV.
FAQ
Hvordan fungerer elbil-funktionen i udledningsrapporten?
I Autogear kan du aktivere en indstilling for udledningsberegning af elbiler. Når denne er aktiveret, beregner systemet udledning baseret på en fast faktor pr. kilometer (standard: 65 g CO₂/km). Du kan justere denne faktor individuelt for hvert køretøj, så beregningen kan tilpasses specifikke forhold som bilmodel eller energiforbrug.
Hvad sker der, når jeg aktiverer elbil-funktionen?
- Scope 1 forbliver uændret og gælder direkte udledning fra fossildrevne biler.
- Scope 2, som egentlig inkluderer udledning fra opladning af elbiler ifølge GHG-protokollen, fjernes. Autogear har ikke data for strømforbrug ved opladning, og elbiler kan derfor kun fungere med vores specialfunktion, som er baseret på kørslen og ikke opladningen.
- Scope 3 forbliver uændret og inkluderer udledning knyttet til brug af private biler til jobrelaterede formål.
Nøgletal for elbil vises, med en beregning baseret på distance (km), på linje med fossile biler.
Hvorfor vises Scope 2, når elbil er deaktiveret?
Når elbil-funktionen er deaktiveret, vises Scope 2 i rapporten for at synliggøre, at kategorien findes, men ikke er relevant for Autogears udledningstal. Dette er for at undgå misforståelser og sikre, at ingen tror, Scope 2 er fjernet på grund af en teknisk fejl.
Kan jeg justere udledningsfaktoren på en elbil?
Ja, det gøres på siden Køretøj.
Hvad hvis jeg ikke ønsker at bruge elbil-funktionen?
Hvis elbil-funktionen ikke aktiveres, inkluderes elbiler ikke i udledningsberegningen, og Scope 2 vil fortsat blive vist i rapporten som en informationsreference.