Autogear Asset er en GPS-sporer med eget batteri og SIM-kort, der giver dig overblik over placeringen af dit udstyr — trailere, maskiner, containere og andet uden strømtilslutning. Her ser du, hvordan du kommer i gang, bruger den, hvor den kan bruges, og hvilke modeller og indstillinger der findes.
Kom i gang
Afhængigt af hvilken model du har modtaget, varierer monteringsmulighederne:
- Kompakt — strips eller magnet.
- Standard — indbygget magnet (fæstner sig selv til stål), medfølgende monteringsplade eller strips.
- Max — strips eller skruer.
Asset er aktiveret ved modtagelse. Når den er monteret, logger du ind på Autogear Locator for at se den på kortet.
Sådan bruger du Asset
Monter Asset på dit udstyr — for eksempel en trailer, minigraver eller container — og se seneste position i flådekortet. Du finder alle Assets under Fleet → Locator, med seneste loggede position og historik over, hvor de har været, både i Locator-appen og Locator på web.
Hvor ofte enheden logger position, afhænger af model og indstilling — fra ét ping hver tredje dag til otte ping om dagen. Ønsker du flere eller færre ping, så kontakt support.
Anvendelsesområder
Fordi enheden har eget batteri og SIM-kort, kan den monteres og placeres næsten hvor som helst — fra containere og trailere til køretøjer uanset størrelse. En af vores kunder har for eksempel placeret en Autogear Asset i hver snescooter, der opbevares rundt om i de norske fjelde. Vi anbefaler strips, skruer eller andet monteringsmateriale, der gør det nemt at afmontere ved udskiftning.
Modeller og indstillinger
Asset fås i tre modeller med SIM-kort og indbygget antenne, der henter position via GSM.
| Type | Dimensioner (cm) | Vægt (g) | Montering | Batteritype | Batteritid (standby) | IP-standard |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Kompakt | 7,8 x 6,3 x 2,8 | 115 | Magnet, nem placering | Udskiftes når tomt | Op til 3 år | IP68 |
| Standard | 10,9 x 6,1 x 3,05 | 297 | Magnet eller skruer | Genopladelig | Op til 3 år | IP65 |
| Max | 25 x 5,8 x 6,1 | 729 | Skruer eller magnet | Udskiftes når tomt | Op til 10 år | IP68 |
Asset afgiver position på flådekortet ud fra to faktorer: ved bevægelse eller uden bevægelse. Hyppigheden afgøres af den indstilling, du vælger:
- Kompakt: 1 position pr. dag → op til 3 års levetid.
- Standard: Eco (1/dag → 3 år) · Standard (8/dag → 1,5 år) · Plus (spores aktivt ved bevægelse → levetid afhænger af brug).
- Max: Eco (1/dag → 10 år) · Standard (6/dag → 7 år).